Bliver dine nye ideer til en integreret del af din undervisning, eller ender de som ideer, der ikke rigtigt blev til noget?

  • 6th April 2017
  • 0
  • 64

Prøver du også at finde balance mellem den daglige undervisning og afprøvning af nye ideer i din professionelle praksis? Føler du nogle gange, at du har gang i for mange ting? Og tænker du også nogle gange, hvorfor er jeg holdt op med at gøre det ene eller andet? Oplever du også, at den energi, du lægger i din forberedelse ikke altid er i balance med det, du får ud af det i selve undervisningen? Martin Steno, som er konsulent for Challenging Learning i Danmark, introducerer her sin nye model, som måske kan hjælpe dig med at finde hoved og hale i forhold til nye ideer, og det du synes allerede fungerer godt i din daglige undervisning.

 

Baggrund:

Hvis du er lærer eller underviser, så kan det være, du kæmper med den vigtige balancegang mellem implementering af noget nyt og interessant samtidig med at holde fast i alt det gode, der allerede fungerer i din undervisning, alt imens du giver dine elever den opmærksomhed, de fortjener.

De lærere, som jeg arbejder med, fortæller nærmest dagligt om denne balancegang, og jeg som lærer kan tydeligt huske og genkende følelsen, og jeg understøtter netop denne udfordring i mit virke som konsulent og vejleder. Når vi stræber efter at være så dygtige lærere som muligt, er vi ofte lidt for hårde og kritiske ved os selv. På det ene side tænker man: ”Du har for meget, som du prøver at få ind i din undervisning. For mange ideer, og ingen af dem giver helt den effekt, som du havde håbet på. Hvad skete der med nogle af de ting, du gjorde før? De virkede, gjorde de ikke? Hvorfor stoppede du egentlig med at bruge dem?”

Og på andre tidspunkter tænker man: ”Du gør det ikke godt nok. Din undervisning burde være bedre end den er. Du burde have dårlig samvittighed, når du går ind i klassen til undervisning. Jeg vil vædde med, at din skoleleder forventer, at du var kommet længere, end du er.”

Kender vi ikke alle som lærere disse to stemmer, og genkender vi ikke alle den nagende følelse, som de repræsenterer?

I de 10 år jeg har undervist, hørte jeg regelmæssigt de to stemmer. De var ikke altid så høje eller så tydelige, at jeg lod mig påvirke af dem, men nogle dage var de, og så påvirkede de mig meget. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg prøvede at finde en balance mellem at undersøge og afprøve nye ideer samtidigt med, at jeg forsøgte at huske på de tiltag, der allerede virkede. Jeg blev så optaget af at gøre det, der var bedst for mine elever samtidigt med, at jeg ville mere og mere. Nogle gange oplevede jeg også et pres udefra, der også ønskede, at jeg skulle noget nyt og mere. Det var og er ikke holdbart i længden. Mange af mine kolleger oplevede det samme, og i de seneste år som konsulent er det blevet endnu tydeligere for mig, at det en oplevelse, som alle undervisere oplever. Det har fået mig til at tænke, at der måtte være en måde, hvorpå man kan holde fast i det som fungerer, mens man samtidig har plads til at udvikle nye ideer og implementere nye værktøjer.

Når jeg kigger på de dygtigste af de lærere, jeg har mødt på min vej, så er det tydeligt, at en af grundene til de er så dygtige, er at de er i stand til at bevare overblikket og forblive professionelle ift. deres elever og deres undervisning. Så for at få et overblik og en professionel tilgang til ens lærerfaglige udvikling, har jeg udviklet en simpel model. Denne model ville have hjulpet mig med at sikre, at de ideer og værktøjer, jeg implementerede i min praksis også var så meningsfulde og så fordelagtige for børnene og min undervisning, som jeg mente, de var.

Jeg har givet modellen navnet Pentaniveauer for implementering af nye ideer eller blot Pentaniveauer. Penta har jeg taget fra det græske ord, som betyder fem. Denne model viser de fem trin eller niveauer, som man gennemgår, når man prøver at implementere og forankre noget nyt i ens professionelle praksis eller som element i ens professionelle værktøjskasse. Rejsen går fra man første gang hører om en ide, til denne er fuldt ud forankret og en fast del af ens professionelle kerne. Pentaniveauer kan bruges på mange måder og på mange niveauer inden for skoleverden. I denne blog har jeg valgt at fokusere på, hvordan den kan bruges til at holde styr på balancegangen mellem noget nyt, og det der allerede virker. Pentaniveauer kan samtidig give dig et overblik over, hvor du er i din professionelle udvikling.

Niveau 1: Inspirationsniveauet

Det hele starter med, at du bliver opmuntret til at afprøve en ide. Der er måske en, der stikker dig et stykke papir med ordene ”Hey, prøv lige det her i den undervisning. Det er superfedt.” Og så er du i gang med at afprøve det i din undervisning. Du er nu på niveau 1; Inspirationsniveauet.

 

Niveau 2: Modelleringsniveauet

Efter du har afprøvet ideen med succes i din klasse, er du klar til at prøve igen. Du vil nu prøve at få ideen til at passe ind i din undervisning. Du vil selv. Du bevæger dig derved videre til niveau 2; Modelleringsniveauet. På dette niveau vil du gerne lave din egen udgave af det nye ide, den skal passe ind til det, du laver i din undervisning lige nu, og den skal passe til din praksis som underviser. Dette er ikke nogen nem opgave. Du bruger meget tid og energi på det, og der er i startet en negativ balance mellem input og output. Du får ikke nok ud af ideen i undervisningen ift., hvor meget du har investeret i ideen i din forberedelse. Derfor overvejer du alvorligt at skippe den. Måske er den alligevel ikke noget for dig eller måske er den ikke så god, som du først oplevede den. Du har nu to muligheder, enten bliver du ved og prøver igen, eller også opgiver du ideen og efterlader den i bunken af ideer, der ikke blev til noget.  Hvis du prøver igen og igen og igen, indtil du oplever, at balancen mellem input og output begynder at tippe den rigtige vej, ja så er du fremme ved næste niveau.

 

Niveau 3: Det professionelle niveau

Ideen eller værktøjet er nu i din værktøjskasse; det er nu en del af din professionelle DNA. Dette betyder ikke, at det altid er hurtigt og nemt at bruge ideen, men du ved, hvordan man gør, og balancen mellem input og output er god.

 

Niveau 4: Forandringsniveauet

Der er måske nogen, der ville mene, at her burde min implementeringsmodel stoppe, men jeg mener, at vi burde tage tingene længere end blot til vores egen professionelle kerne. Hvis man virkelig vil vide om noget har værdi, og om det for alvor er forankret i ens undervisning, så er eleverne efter min mening den sande test. Har du formået at italesætte din ide eller dit redskab i en sådan grad, at du enten kan se, høre eller opleve forandringen hos dine elever? Hvis du kan svare ja på dette, så er du kommet til niveau 4; Forandringsniveaet.  Du har ikke blot ændret din praksis, men også forankret dine ideer på elevplan. Man kunne måske endda sige, at ideen nu er synlig i dit klasserum.

 

Level 5: Vedligeholdelsesniveauet

Det efterlader os med det sidste niveau i modellen, niveau 5; Vedligeholdelsesniveauet. Dette niveau handler om at stoppe op og reflektere over, hvad der før har virket godt og at fokusere på, hvordan du kan holde fast i dette. Når vi afprøver noget nyt, så glemmer vi nogle gange at kigge tilbage på de ting eller tiltag, vi før brugte, og som virkede godt. Disse glemte men gode ideer, trænger måske til lidt vedligeholdelse for at kunne blive brugt i samspil med det nye, der er kommet til.

 

Et par gode råd til hvordan du kan bruge modellen:

Det kan være nyttigt at følge disse trin INDEN du begynder at implementere nogle nye ideer.

  • Trin 1: Identificer de forskellige ideer eller redskaber, du på nuværende tidspunkt har i spil. Hvilke ideer er du i gang med implementere i din praksis, og hvilken effekt forventer du, de vil have på dine elever?
  • Trin 2: Vurder på hvilket niveau, du oplever, at de enkelte ideer eller tiltag befinder sig lige nu.
  • Trin 3: Diskuter din vurdering med en kollega, for at høre hvor de oplever, du er og hør eventuelt, hvor de er ift. deres nye ideer og tiltag.
  • Trin 4: Bed din ledelse afklare deres forventninger til, hvor personalet som helhed burde være ved hjælp af Pentaniveauer ift. alle de ideer og tiltag, I som skole prøver at implementere.

 Fordi det ikke altid er let at vurdere, hvor den enkelte ide eller tiltag befinder sig, har jeg udpeget nogle hjælpeverber for hvert niveau for at tydeliggøre, hvordan man kan være på de forskellige niveauer.

Niveau

Hjælpeverber

1. Inspirationsniveau

leger med, undersøger, afprøver, tester

2. Modelleringsniveau

kæmper med, tilpasser, modellerer

3. Professionelt niveau

arbejder med, genskaber, justerer

4. Forandringsniveau

taler om, opfører sig, gør, viser

5. Vedligeholdelsesniveau

husker at arbejde med, gentager det glemte, finder gamle vaner frem

Opsummering:

Jeg kan på ingen måde garantere, at brugen af Pentaniveauer vil få de to stemmer på dine skuldre til at forsvinde, men jeg vil mene, at der bliver skruet lidt ned for volumen. Modellen vil hjælpe dig til at give en ny ide en fair chance for at bevise sit værd. Den vil desuden hjælpe dig med at kunne prioritere din energi og tid ift. nye tiltag i din travle hverdag. Måske endda hjælpe dig til at kunne trykke på pause og vente lidt med at afprøve noget nyt.

 

Igennem de sidste 2 et halvt år har jeg været så heldig at arbejde side om side med hundredevis af lærere. Hos dem alle har jeg kunnet genkende denne balancegang, og jeg har set, hvordan de kæmper med den i det daglige. Disse oplevelser dannede grundlaget for min model, derudover har Tuckmans model Forming, Storming, Norming and Performing også inspireret mig. Hvis du vil læse mere om Tuckmans model, er der nogle links nederst.

De lærere, der har brugt min model, taler som oftest om ordene overblik og klarhed. Overblik ift. hvor de præcis befinder sig og klarhed ift. hvor langt de allerede er kommet med de nye ideer og tiltag, de arbejder med. De påpeger, hvor meget de værdsætter den forventningsafstemning, de nu har fået ift. hvad ledelsen forventer af dem. Så måske kan Pentaniveauer også være med til at give dig overblik, og måske finder du også noget godt frem fra gemmerne.

https://en.wikipedia.org/wiki/Tuckman's_stages_of_group_development

https://www.mindtools.com/pages/article/newLDR_86.htm